BEGYNDERGUIDE TIL SKATEBOARDING

Dato

  1. Vælg det rette skateboard

Det bedste du kan gøre, når du skal vælge skateboard udstyr, er, at gå ind til din lokale skater butik for at tale med de ansatte der. De vil være i stand til at hjælpe dig med at udvælge et godt begynderskateboard, der passer til dine behov. Du skal dog huske, at forskellige mennesker selvfølgelig har forskellige meninger om forskellige brands, og derfor skal du altid være sikker på, at du selv er tilfreds med skateboardet – uanset hvilke råd og meninger du har fået fra andre.

Hvor mange penge skal du bruge på et skateboard? Køb kvalitet – de profesionelle Amerikanske brands har mange års erfaringer og laver den gode kvaliet af Canadisk ahorntræ.

Du må under ingen omstændigheder købe et board i din lokale legetøjsbutik, blot fordi det er billigere end boards, du har set andre steder. Disse boards er dårligt designet, de er tunge, og de vil med høj sandsynlighed knække under dit første forsøg på at lave en ”Ollie”!

  1. Komponenter der tilsammen udgør et skateboard

Når du er klar til at købe dit første skateboard, er dette de ting, du skal bruge for lave det perfekte skateboard.

Boardet (+ gribtape) – Boardet er det træstykke, du står på, og gribtapen er det sandpapiragtige lag, der sidder på boardets overflade, for at dine sko kan stå fast på boardet.

Boards bliver solgt på deres breddes størrelse. Mere teknisk stærke skatere (dem som laver mange flip tricks) er tilbøjelige til at vælge boards, der er mellem 19 og 20.5 cm – de tyndere boards tillader hurtigere rotation. Andre, der kan lide at lave store tricks, skatepools eller vert-skating, er tilbøjelige til at vælge boards, der er minimum 20,5 cm.

Når du skal lære at skate, vil et bredere board generelt føles mere stabilt under dine fødder. Det bedste du kan gøre, inden du køber et board, er at tage det ned fra hylden i butikken for at stå på det, da du på den måde kan få en bedre føling med boardet.

Trucks – Trucks er dem, der fastgør boardet til hjulene, og det er også dem, der tillader dig at dreje.

Den vigtigste ting, når du skal købe trucks, er, at de ikke er bredere end dit board.

Hjul – Når du skal starte med at skate, er det generelt bedst at vælge hjul på 52mm – 55mm. Som du bliver bedre, vil du kunne vælge hjul, der passer bedre til din skating stil.

Kuglelejer/bearings – Du har sikkert en masse tale om  kuglelejer og her er det igen vigtigt at vælge kvaliet. Når du starter med at skate, skal du kigge på kuglelejer, der er rated mellem ABEC 3 og 5 – de kører godt og hurtigt samtidig med at de er holdbare. Husk at kuglelejer er følsomme overfor vand og sand. Bliver de våde skal de med indendøre og tørres af med en omgang køkkenrulle. De vil så have godt af et par dråber syrefri olie. Speedcreme har vi i butikkerne og det forlænger dine kuglelejers levetid. På den anden side skal man også huske at bruge sit board – kuglelejer kan skiftes og prismæssigt ligger det typisk mellem 100-200 kr for et sæt med 8 stk.

  1. Sko

Selvom der ikke er nogen grund til, at du ikke kan skate i dine normale sportssko, skal du overveje at investere i et par skatesko. Ligesom med alle andre sportsgrene, er der blevet lagt meget arbejde i at skabe en sko, som vil yde optimal støtte til skatere, og som kan være med til at forbedre præstationen. Der er også udviklet på holdbareheden på de stresspunkter skateboarding udsætter skoene for.

Skatesko har en større og fladere sål end almindelige sportssko, hvilket gør det nemmere for skateren at få bedre fat på boardet. De har også forstærkede ”sidepaneler”, der skal minimere slid fra tricks samt ekstra polstring omkring bagsiden for at støtte dine ankler.

  1. Fodstilling

Der er to måder, hvorpå du kan stå på et skateboard: Regular fodstilling, som er en stilling, hvor din venstre fod er placeret forrest på boardet, mens du skubber med din højre fod. Goofy fodstilling er en stilling, hvor din højre fod er placeret forrest på boardet, mens du skubber med den venstre. Prøv begge fodstillinger – du vil finde ud af, at den ene vil føles mere naturlig end den anden.

  1. Tricks

Det vigtigste, du skal lære, er at skubbe dit board. Når du først er tryg ved dette, kan du starte på at lære tricks. En ”Ollie” er et af de første tricks, de fleste skateboardere prøver at lære, idet det er grundstenen for mange andre tricks.

Søg på ”skateboard trick tips” online, og du vil finde et væld af videoer, der giver dig en masse værdifuld viden omkring, hvordan du lærer forskellige typer af skateboard tricks.

  1. Lær at standse

At vide hvordan du standser er mindst lige så vigtigt som at vide, hvordan du kører. Du kan enten lægge hele din vægt på din bagerste fod, således at boardet trækker hen ad jorden, og du derved vil stoppe lige så langsomt. Eller du kan tage din bagerste fod af boardet og trække foden hen ad jorden ved siden af dit board.

  1. Find inspiration forskellige steder

Læs skatermagasiner og se skaterfilm – du vil finde ud af, at andre skateboardere vil give dig inspiration til nye ting, du kan prøve.

  1. Stå på skateboard sammen med andre

Det gør ikke kun skating sjovere, ligesom det giver dig motivation til at stå på skateboard oftere, det giver dig også mulighed for at se andres fremskridt, hvilket med tiden vil forbedre dit eget skatingniveau.

  1. Skab netværk

Der er efterhånden ved at komme rigtig mange gode skateparks rundt omkring i landet. Hæng gerne ud i Skate House – vi har altid gode tips om hvor det er godt at skate.

  1. Nyd det!

Når alt kommer til alt, er det det, det handler om. At stå på skateboard kan virkelig give dig nogle af de bedste oplevelser i dit liv!

Flere
indlæg